Holdene til fredagens fourballs

darren clarke ryder cupSammensætningerne til fredagens fourballs er netop blevet offentliggjort og amerikanerne har fire nye mand i truppen. Efter en suværen start for USA, som fører hele 4-0 efter de første matcher skal forsøge at udbygge føringen inden lørdagens 4 foursomes og 4 fourballs. De 4 matcher er:
Match 1: Rose/Stenson – Reed/Spieth
En tro kopi af formiddagens foursome, som amerikanerne vandt overbevisende. Reed/Spieth er ved at etablere sig som en skræmmende Ryder Cup modstander, men guld- og sølvvinderne for Rio bør være istand til at give amerikanerne kamp til stregen. Efter formiddagens spil vil amerikanerne være favorit.
Match 2: Garcia/Cabrera Bello – Moore/Holmes
Der er 2 debutanter i denne bold. Europa stiller med en ren spansk duet hvor Garcia skal gøre brug af rutinen sammen med debutanten Cabrera Bello. Amerikanerne stiller med debutanten Ryan Moore samt JB Holmes der spillede Ryder Cup tilbage i 2008. Europæerne er svag favorit på grund af Garcias rutine.
Læs også: USA med drømmestart ved Ryder Cup
Match 3: Kaymer/Willett – Koepka/Snedeker
Igen en bold med debutanter. Europa har sat Martin Kaymer ud med Masters vinderen Danny Willett og møder debutanten Brooks Koepka og Brandt Snedeker. Kaymer var ikke storspillende i foursomes, men Willett kan bringe ny energi ind i gruppen. En meget lige match med en lille fordel til Europa.
Match 4: Mcilroy/Pieters – Kuchar/D.Johnson
Der er genvalg til debutantet Thomas Pieters, som denne gang bliver makker med formstærke Rory Mcilroy. De skal op imod Matt Kuchar og Dustin Johnson som storsejrede i formiddagens foursome. En svar favoritrolle til amerikanerne baseret på formiddagens spil.
Det betyder at USA har alle mand i gang, hvorimod Europa stadig ikke har Matthew Fitzpatrick og Chris Wood i aktion. Matcherne starter 19:35 dansk tid.