Søndagens singler: McIlroy skal kickstarte Europa

rydercup16-319445Europa skal hente 7½ point i søndagens 12 singler, hvis trofæet igen skal med hjem i kufferten, og Darren Clarks mænd står dermed med ryggen mod muren inden afgørelsen på Hazeltine.
Det har de dog gjort før, og intet er afgjort før den fede dame har sunget sidste strofe.
De to kaptajner har sat deres 12 spillere på holdkortet, og nu skal det hele afgøres af en række dyster mand mod mand, hvor Europa med seks rookies, der nu ikke længere har en erfaren makker at læne sig op ad, må anses som underdogs.
Darren Clarke har som ventet valgt at sende sin stærkeste kort ud først, og feltets to bedste spillere indtil videre, Rory McIlroy og Patrick Reed, slår ud som de første kl. 18.04 dansk tid.
De 12 afgørende matcher er som følger:
Patrick Reed vs Rory McIlroy
Jordan Spieth vs Henrik Stenson
J.B. Holmes vs Thomas Pieters
Rickie Fowler vs Justin Rose
Jimmy Walker vs Rafa Cabrera Bello
Phil Mickelson vs Sergio Garcia
Ryan Moore vs Lee Westwood
Brandt Snedeker vs Andy Sullivan
Dustin Johnson vs Chris Wood
Brooks Koepka vs Danny Willett
Matt Kuchar vs Martin Kaymer
Zach Johnson vs Matthew Fitzpatrick
Viasat Golf og Viaplay sender direkte fra sidstedagen ved Ryder Cup fra kl. 18.
Ryder Cup Livescore