Lucas Bjerregaard på hold med Ruud Gullit i Skotland

dunhill15-298672Der er trukket lod til pro-am delen af denne uges Alfred Dunhill Links Championship, der spilles på tre af Skotlands bedste golfbaner, og Lucas Bjerregaard får rig mulighed for at snakke både fodbold og golf, når han skal danne makkerpar med den tidligere hollandske landsholdsanfører Ruud Gullit.
Ruud Gullit var en af verdens bedste fodboldspillere i slutningen af 80’erne og var anfører for det hollandske hold, der vandt EM i Vesttyskland i 1988. Han var også med til at tabe semifinalen mod Danmark i 1992, hvilket Lucas altså har chancen for at håne lidt med.
— Læs også: Skotland indbyder til linksgolf i verdensklasse
Joachim B. Hansen, Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen skal alle ud med mere eller mindre kendte amerikanske forretningsmænd, imens Lasse Jensen får selskab af den engelske entreprenør Martin Lightbody.
Jeff Winther får royalt selskab, da han skal spille med spanske Beltrán Cómez-Acebo, der er oldebarn af den spanske Kong Alfonso d. 13, og Morten Ørum Madsen skal ud med den danske Pandora-millionær Michael Lund, der sidste år vandt pro-am’en på Pebble Beach i USA sammen med Pat Perez.
Viasat Golf og Viaplay sender direkte fra turneringen. Sendetiderne kan ses på vores TV-side.