Stage II LPGA med 3 danske spillere i feltet

DaisyNielsen_2014_IMG_6065LPGA tourskolen starter i dag torsdag, hvor et stort felt på 193 håbefulde spillere, har fire dage til at vise deres værd.
Med i feltet er der 3 danskere – alle med LET status. Daisy Nielsen gik videre fra Stage I hvor spillet fungerede godt. Nanna Koerstz Madsen er klar til at spille sin chance, efter at hun for nyligt var en tur hos Hendes Majestæt Dronning Margrethe, fordi hun deltog i OL. Den sidste deltager ved turneringen i Florida er Emily Kristine Pedersen. De to sidstnævnte ligger begge i top 10 på LET ranglisten og har sikret sig kort hertil for 2017, men spiller altså deres chance for et kort til anden anden side af Atlanten. Daisy har endnu ikke sikret sig kort til den nye sæson, men med hendes flotte spil fra Stage I, har hun her muligheden for, at spille sig ind blandt de bedste af de bedste.
— Læs også: Nicole Broch Larsen vandt Symetra Tour Championship
Nanna var desværre nødt til at trække sig fra en turnering i Frankrig i starten af måneden, men har en flot top-10 fra Spanien i slutningen af september. Emily har to klarede cuts i samme turneringer, hvor det blev til en delt 31. plads og en delt 17. plads. Alt i alt ligner det en opadgående formkurve.
På søndag efter de 72 huller, bliver de 80 bedste og lig med, kvalificeret til Final Stage den 30 november, hvor der venter 5 dages golf for at komme ind på den store scene: LPGA touren. Til Final Stage er Nicole Broch Larsen direkte kvalificeret efter hendes flotte sejr i Symetra Champignonship, og det samme er Therese O’Hara, som har spillet på Symetra touren i denne sæson, hvor det dog ikke blev til et LPGA Tour kort via pengelisten.
LPGA Stage II er henlagt til Plantation Golf and Country Club i Florida, hvor en af udfordringerne er noget så eksotiske som alligatorer. Faktisk er der er skilte på banen som advarer mod netop disse. De 193 håbefulde spiller på resortets to baner, Panther Course og Bobcat Course.
Følg med her på Teetime, og se hvordan de dygtige, unge kvinder klarer sig i Florida.
LPGA Qualifying Stage II, leaderboard