Bradley deler føringen på PGA Touren efter fantomstart

keegan bradleyTre mand har lagt sig i spidsen af CIMB Classic i Malaysia, som tæller til både PGA Touren og Asien Touren, og hvor der er masser af stærke navne i toppen af leaderboardet.
Keegan Bradley, Justin Thomas og Derek Fathauer kom alle til -8 i løbet af de første 18 huller, og førstnævnte Bradley kan endda tillade sig, at være skuffet med den score.
— Læs også: Video: Et sjovt ‘lille’ interview med ‘store’ Beef
Efter 10 huller havde Keegan Bradley seks birdies og en eagle, og var i -8 og på vej mod en fantom-runde. Bogeys på 11. og 13. hul ødelagde dog Bradleys stime, og der skulle to birdies til på de sidste huller, for at Bradley kunne tage del i føringen.
Trioen i front har et enkelt slags forspring ned til engelske Paul Casey, der fortsætter sin imponerende form, som strækker sig tilbage til starten af FedExCup slutspillet og – kun afbrudt af en friuge i Ryder Cup – som nu også strækker sig til denne uges turnering. Casey spiller noget af sit bedste golf i karrieren, og er altså igen med fremme.
— Læs også: Touren går til Malaysia – verdensklassegolf til morgenkaffen med C More Golf
Også Sergio Garcia er godt med i Malaysia. Spanieren gik første runde i -5 og deler sjettepladsen med blandt andre sidste uges vinder Brendan Steele. Patrick Reed er på en delt 10. plads i -4 imens Rafa Cabrera-Bello er delt nummer 16 i -3.
C More Golf sender direkte fra CIMB Classic hver morgen. Sendetiderne kan som altid ses på vores TV-side.
CIMB Classic, leaderboard