Emily fik fin start på LPGA Kval – Daisy og Nanna i problemer

emily kristine pedersen193 spillere stiller til start ved denne uges LPGA Q-School Stage II, og kun de 80 bedste går videre til den sidste og afgørende kvalifikationsturnering.
Emily Kristine Pedersen, Nanna Koerstz Madsen og Daisy Nielsen udgør det danske selskab ved turneringen i Florida, og de tre danskere kom meget forskelligt fra start.
For Emily blev det til en bogey på første hul og to yderligere på resten af runden. De blev dog opvejet af samme antal birdies, og en runde i par er nok til en delt 44. plads, og lige nu en enkelt slag på den rigtige side af de 80 og lige, der avancerer.
— Læs også: LPGA Stage II med tre danskere i feltet
De to øvrige danskere derimod fik en noget sværere start på kvalifikationen. Daisy er på en delt 124. plads i +4 og skal altså hente tre slag på feltet indtil videre, hvis hun skal gøre sig forhåbninger om Final Stage næste måned.
2015_10_15_Team_Danmark_OL_Nanna_Koerstz_Madsen_066For Nanna Koerstz Madsen er situationen noget sværere. Nanna var ellers -1 efter tre huller og  +1 efter de første ni huller, inden det begyndte at gå galt. En triplebogey på 1. hul – hendes 10. for dagen – og en 9’er på par-4 hullet 5., var ødelæggende for scoren, der endte på +7, og som blot rækker til en delt 176. plads.
— Læs også: Nicole Broch Larsen vandt Symetra Tour Championship
Der spilles fire runder uden cut, og der er altså masser af plads til, at hente en skidt start. Der skal dog helt andre boller på suppen for Nanna de næste dage, hvis hun skal spille sig nærheden af top-80.
Kvalifikationen føres af en trio på -5 bestående af de to amerikanere Beth Allen og Kathleen Ekey samt australske Hannah Green.
LPGA Q-School Stage II, leaderboard