Pengeregn: PGA Tourens dårligste spiller tjente over ½ mio. dollar

Steven BowditchSteven Bowditch var den dårligste spiller på PGA Touren i sidste sæson. Australieren, der skabte overskrifter ved at gå fire runder i træk på mere end 80 slag ved den cut-løse WGC-Cadillac Chamipionship, var ifølge en artikel på GolfChannel.com hele 3,209 slag dårligere end den gennemsnitlige spiller på PGA Touren i løbet af sine 55 runder i sæsonen.
I løbet af de 55 runder var han rundt i mere end 80 slag hele 12 gange, og i alt på sine 26 turneringer sluttede Bowditch på +214 for sæsonen.
Australierens problemer kom mestendels fra tee, hvor han blot ramte 43,02 % af fairways, hvilket var lavest af alle på PGA Touren. Det betød så også, at han blot ramte 54,46 % af greens i regulation.
— Læs også: Startede med en birdie – endte i +37: – Det er jo bare golf
Steven BowditchMen der var dog et enkelt lyspunkt i Bowditchs sæson. Og det kunne ses på hans bankkonto. Det blev nemlig – på trods af alle problemerne – til $458.891 i samlet indtjening, hvilket placerede Bowditch som nummer 158 på pengelisten. Og hvordan kan det så lade sig gøre, at sæsonens dårligste golfspiller tjente så meget?
Det skyldes, at Bowditch i sæsonen før vandt to sejre på PGA Touren, og dermed kvalificerede sig til de cutfrie WGC-turneringer, hvor spillerne er garanteret en flot præmiecheck – også selv de ikke bryder 80.