Gary Woodland overtog føringen på PGA Touren

gary woodlandAmerikanske Gary Woodland har endnu sin første bogey til gode ved OHL Classic at Mayakoba, hvor han fredag overtog føringen efter en runde i 64 slag.
Woodland, der ikke har vundet på touren siden 2013, rykkede dermed til -13 samlet, hvilket er nok til en føring på et enkelt slag ned til den tidligere US Open vinder Webb Simpson, der ser ud til at være godt spillende igen efter en lang periode uden store resultater.
Scott Piercy indtager tredjepladsen i -11 imens den førende spiller efter første runde, Chris Kirk, er gledet ned på en delt fjerdeplads i -9 efter en runde i 70 slag fredag.
Graeme McDowellDen forsvarende mester, Graeme McDowell, lå langt fra cutgrænsen efter en skidt åbningsrunde, men kom alligevel med til weekenden på sidste mandat, da han anden runde i -6 sendte ham til -2 samlet, og ind på den delte 59. plads, der giver adgang til to yderligere runder.
Ernie Els (par) og Jim Furyk (+2) var blandt spillerne, der ikke fik forlænget opholdet på Greg Norman banen i Mexico.
C More Golf sender direkte fra turneringen hver aften. Sendetiderne kan ses på vores TV-side.
OHL Classic at Mayakoba, leaderboard