Søren og Thorbjørn flot fra start ved World Cup

Thorbjørn OlesenEfter første runde af World Cup of Golf, der spilles i Australien i denne uge, ligger den danske duo bestående af Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen på en delt syvendeplads.
Spillerne var rundt i foursomes torsdag, og det blev til fire bogeys men også fire birdies for den danske hold, der med en runde i par blot er tre slag fra det førende hold.
Rafa Cabrera-Bello og Jon Rahm fra Spanien var bedst af alle efter første runde. Men en eagle, to birdies og en enkelt bogey kom de til -3, og fører altså feltet an inden fredagens fourballs.
Frankrig, Kina og USA deler andenpladsen i -2, imens England og Sverige indtager den delte femteplads lige foran Danmark.
Hjemmebaneholdet og forhåndsfavoritterne Adam Scott og Marc Leishman fik en skidt start, og med en runde i +2 deler de 14. pladsen med blandt andre Vegas-brødrene fra Venezuela.
Viasat Golf og Viaplay sender direkte fra turneringen hver nat, men husk at man på Viaplay kan starte udsendelsen forfra op til 48 timer efter start. Sendetiderne kan ses på vores TV-side. Fredag slår Kjeldsen og Olesen ud sammen med det svenske hold kl. 00.48 dansk tid.
World Cup of Golf, leaderboard