Tiger Woods er næstsidst i sit comeback

TigerWoods_bethesda14-272639Det startede så godt, og Tiger-fans over hele verden, der sad og så med fra Hero World Challenge torsdag aften, hvor historiens måske bedste golfspiller gjorde sit længe ventede comeback, må have klappet i hænderne. Med fire birdies på de første otte huller lå Woods pludseligt nummer et, og det var som tiden var skruet tilbage, og han aldrig havde været andet end planetens bedste.
Men… Og der er desværre et men. Så kom problemerne. Fra tee virkede Woods pludselig usikker på sit sving, og han kom til at finde sig i nogle situationer, der var stort set umulige at redde. Han lavede bogey på to par-5 huller i træk og måtte desuden notere to dobbeltbogeys på de sidste tre huller.
I alt blev det til en runde i +1, hvilket placerer ham på 17. og næstsidste pladsen efter første runde. Kun Justin Rose i +2 er bag ham.
Betyder det så, at Woods’ comeback faldt igennem? Slet ikke. Der var rigtigt meget godt. Faktisk nok også mere godt end man kunne forvente. Det korte spil så rigtigt godt ud. Og oftest var driveren også i spil. Problemerne kom, når han ikke var i spil fra tee, ligesom det var tydeligt, at han manglede en del på greens, hvor han ofte læste sine putts forkert.
TigerWoods_dublinOH15-290419Det ville næsten også være for godt til at være sandt, hvis Woods i sin første turnering i mere end et år, pludseligt gik ud og satte feltet til vægs. Han viste til gengæld, at han har spillet til at gøre netop dét. Det kræver bare ‘reps’, som han altid har kaldt det – gentagelser. Han får tre runder mere ved Hero World Challenge, men det må være næste sæsons store turneringer, der skal vise om Tiger for alvor har en vej tilbage til toppen.
J.B. Holmes fører turneringen efter en imponerende runde i -8, hvilket er et slag bedre end Hideki Matsuyama på andenpladsen. Dustin Johnson er nummer tre i -6 imens Stenson, Oosthuizen og Kuchar deler fjerdepladsen i -5.
C More Golf sender masser af livegolf direkte fra Hero World Challenge hver aften. Sendetiderne kan som altid ses på vores TV-side.
Hero World Challenge, leaderboard