Golffest på Mauritius – slutspil slut med flere vindere

1-mcb-vaertinder-venter
MCBs værtinder gjorde en meget flot figur

Der blev vist strålende form af såvel spillere som værtinder på The Legend, da Senior Touren 2016 blev afgjort på Mauritius i dag.
Barry Lane tog titlen som vinder af The MCB Tour Championship med 14 under par, ét slag bedre end Paul Broadhurst, der på forhånd havde sikret sig sejren på Order of Merit.
I sin takketale hyldede Barry Lane især greenkeeperne fra Constance Belle Mare Plage for en formidabel indsats, og sagde at ”the course was absolute magnificent”. Som eksempel nævnte Lane de omfattende beskæringer af buske og træer og sluttede med at sige at banen ”looks wider, but isn’t!”
2
Barry Lane poserer i triumf for pressefotograferne

Trods en dobbeltbogey på niende hul – hvor den forsvarende mester Colin Montgomerie måtte bruge to slag for at komme op af greenbunkeren – kæmpede skotten sig flot tilbage, men en ny dobbeltbogey, denne gang på 16., forsvandt Montgomeries chancer for at genvinde turneringen.
3
Paul Broadhurst løfter The John Jacobs Trophy som vinder af årets Order of Merit

For Steen Tinning var det – efter et par middelmådige første runder hvor han kæmpede med svinget – en stor opmuntring at gå dagens runde i fire under par efter seks birdies og to bogeys. Danskeren, der sluttede som delt 25., kan nu se frem til en velfortjent floridiansk ferie.
Resultatlisten
 
Nyttige links:
The Legend: https://www.constancehotels.com/en/experiences/golf/legend/
The Links: https://www.constancehotels.com/en/experiences/golf/links/
Constance Belle Mare Plage: www.constancehotels.com og
https://www.constancehotels.com/en/news/a-complete-metamorphosis/
Constance Prince Maurice: https://www.constancehotels.com/en/hotels-resorts/mauritius/le-prince-maurice/
 
Tekst og fotos: Kim Boje