Vild rekord: Ni birdies på stribe sender østriger til tops i Malaysia

Fredag skrev østrigske Bernd Wiesberger historie, da han blev det første spiller i Europatourens historie til at score ni birdies på stribe. Desværre for Wiesberger, så spillede man med oplæg i Malaysia fredag, og derfor kommer hans rekord ikke ind i de officielle historiebøger.
Fra 7. til 15. hul præsterede østrigeren udelukkende birdies, og i alt blev det til 11 på runden og en total på -9, hvilket er nok til at føre Maybank Championship inden weekendens finalerunder.
Lige bag ham ligger Danny Willett, der ser ud til igen at have fundet formen. Det er ellers ikke meget englænderen har præsteret siden sin Masters-triumf sidste år, men en anden runde i -5 sender ham til -11 totalt og lige i hælene på birdiemaskinen Wiesberger.
Lucas Bjerregaard, der i går kunne fremvise et faverigt scorekort med blot fem pars, havde en mere traditionel runde i dag. Det blev til tre birdies og en bogey, og nordjyden ligger på en delt 19. plads i -5.
Også Lasse Jensen er med i weekenden, omend det bliver med et lidt værre udgangspunkt end hans første runde eller lagde op til. En dobbeltbogey på 10. hul og en bogey på 11. var tung modregning, og en anden runde i +1 sender ham ned på en delt 29. plads i -4 samlet.
Viasat Golf og Viaplay sender direkte fra turneringen i Malaysia. Sendetiderne kan ses på Teetimes TV-side.
Maybank Championship, leaderboard