Ugens Europa Rangliste

Fabrizio Zanotti vandt overraskende Maybank Championship

Med sin imponerende sejr i Maybank Championship, der blev spillet i Malaysia strøg Fabrizio Zanotti fra Paraguay direkte ind på en anden plads på Race to Dubai Rankings. Zanotti havde mistet cuttet i de 3 foregående turneringer, som han havde stillet op i. I Maybank Championship klarede han ikke alene cuttet, men sikrede sig også sin anden sejr på Europa Touren. Den første var tilbage i 2014, da han vandt BMW International Open.
De to danske spillere Lasse Jensen og Lucas Bjerregaard spillede også Maybank Championship. Førstnævnte sluttede som nr. 55 og Bjerregaard som nr. 47. Ligeså vigtigt klarede de begge cuttet og fik spillet alle fire runder, her tidligt på sæsonen.
Race to Dubai Rankings føres fortsat af Tommy Fleetwood fra England. Nedenfor ses de 5 øverste på Race to Dubai Rankings og de danske placeringer efter Maybank Championship.
Race to Dubai Rankings (ET)
1. Tommy Fleetwood: 566,717 points
2. Fabrizio Zanotti: 461,689 points

3. Jeunghun Wang: 436,151 points

4. David Lipsky: 429,136 points

5. Sergio Garcia: 410,224 points

26. Lasse Jensen: 147,994 Points

66. Lucas Bjerregaard: 63,791 points

78. Thorbjørn Olesen: 47,186 points

95. Thomas Bjørn: 35,953 points

135. Jeff Winther: 20,350 points

190. Morten Ørum Madsen: 7,635 points

I 2016 skulle der 247.000 points til en placering som nr. 110, hvilket giver fornyelse af Europa Tour kortet.

I denne uge spilles der ISPS Handa World Super 6 i Perth, Australien, hvor Thorbjørn Olesen og Lasse Jensen er at finde i feltet.