Flot afslutning giver hæderlig placering til Lucas i Sydafrika

Lucas Bjerregaard havde grund til smil efter flot afslutning i Sydafrika

Det har ikke været en af de mest mindeværdige Europatour-turnering set med danske øjne, men søndag lykkedes det dog Lucas Bjerregaard at sætte et fornemt på punktum på Tshwane Open.
Den langtslående nordjyde åbnede med en bogey, med præsterede også otte birdies undervejs på finalerunden og kom samlet rundt i -5 og rykkede dermed hele 34 pladser frem i feltet til en delt 37. plads.
Kun vinderen Dean Burmester og dennes landsmand Jacques Blaauw præsterede bedre end Lucas Bjerregaard søndag, og det er trods alt værd at tage med til næste uges turnering, hvor Europatour-feltet rykker til Indien hvor der spilles Hero Indian Open.
Det blev som nævnt til hjemmebanesejr, da Dean Burmester gik en fænomenal runde i -6, hvor han endda tillod sig to bogeys på de sidste tre huller og alligevel vandt med tre slag. Burmester lavede syv birdies på de første 10 huller og trak dermed spændingen ud af turneringen allerede halvvejs i finalerunden. Svenske Alexander Björk, der førte inden finalerunden var rundt i par og faldt tilbage til femtepladsen.
Tshwane Open, leaderboard