Kjeldsen nærmer sig toppen i USA

Søren Kjeldsen ligger i top 15

I sidste uge sluttede Søren Kjeldsen af med en imponerende runde. Det momentum har han taget med til denne uges Valspar Championship. Efter de to første runder ligger han på en delt 14. plads, efter han gik fredagens runde i -1.
Meget tyder på at Kjeldsen er ved at finde den form, som vi kender fra de sidste par sæsoner. På en bane som nemt kan volde problemer, har Kjeldsen kun lavet 1 bogey på de første to runder. Fredagens runde bød samtidig på 2 birdies, og der er ikke langt op til en absolut topplacering.
Kjeldsen ramte 13 ud af 18 greens, men kun 5 ud af 13 fairways. Kan han få finpudset driveren til weekenden, så er der gode muligheder for en topplacering i denne uge.
Helt i toppen skiftede føringen efter Adam Hadwin gik en flot runde i -7. Han fører nu i samlet -10. Det er 1 slag foran Jim Herman, der måtte bruge 9 slag mere end han gjorde i første runde.
Stenson jagter sejren i weekenden

Henrik Stenson ligger også stadig godt placeret inden weekenden. Han gik sin 2. runde i par og er 3 slag efter Hadwin på en delt 4. plads.
I de to første runder har det været morgendagens grupper, der har scoret lavt. Derfor kan der nå at ske mange ting i weekendens leaderboard, og forhåbentlig kan Søren Kjeldsen fortsætte det gode spil i weekenden. Lige nu er han kun 6 slag fra førstepladsen.
Justin Thomas, som var en af favoritterne til denne uge, kan desværre ikke nå at gøre en forskel i weekenden. Han gik en skuffende 2. runde i +3 og missede cuttet, med blandt andre Bubba Watson.
Husk at CMORE Golf sender 3. runde fra kl. 19.00
http://www.pgatour.com/leaderboard.html