Hadwin styrer mod første sejr – Kjeldsen faldt tilbage

Kjeldsen ligger nu på en delt 25. plads

Søren Kjeldsen skulle prøve at bygge videre på det gode spil fra de første to dage. Han startede dagen på en delt 14. plads, med kun 1 slag op til top 10. Desværre blev det ikke helt den runde vi alle håbede på. Kjeldsen måtte 73 slag (+2) for at komme i klubhuset og faldt tilbage til en delt 25. plads.
Kjeldsen startede ellers godt ud med en birdie på hul 1, men efterfølgende sneg der sig også 5 bogeys ind på scorekortet. Han ramte 10 ud af 18 greens og 10 ud af 13 fairways. Desværre tabte han også næsten 1,5 slag til feltet på greens. Men med en god runde søndag er der stadig muligheder for et flot resultat.
Leaderboardet var meget tæt inden begyndelsen af 3. runde. Men efter runden har Adam Hadwin skilt sig ud fra mængden. Hadwin gik sin 3. runde i -4 og virkede meget i kontrol i løbet af runden. De gange han kom i små problemer, så reddede hans korte spil ham.
Adam Hadwin fører med 4 slag inden finalerunden

Hadwin har gang i sin bedste sæson på PGA Touren. Han har allerede nu tjent mere end har prøvet før på en sæson, blandt andet takket være en 2. plads i CareerBuilder Challenge, hvor han gik en 59’er i 3. runde. Nu skal han jagte sin første sejr søndag.
Han starter 4 slag foran Patrick Cantlay, der gik en flot runde i -5.
Henrik Stenson ligger i -7 på en delt 5. plads og er nu 7 slag efter Adam Hadwin. Stenson ramte kun 7 ud af 18 greens på lørdagens runde, og han skal spille bedre søndag for at have en chance for at vinde.
Finalerunden sendes på CMORE Golf fra kl. 18.00
http://www.pgatour.com/leaderboard.html