Kjeldsen med i topstriden – Stor weekend forude

Søren Kjeldsen er igen i år med fremme på Augusta

Både 1. og 2. runde af dette års The Masters har givet spillerne svære betingelser. Igen var det vinden der drillede, og cuttet endte med at skære ved +6. Samtidig blev det rigtig tæt og spændende i toppen af leaderboardet.
Søren Kjeldsen var ude tidligt og gik en flot runde i 73 slag. Det placerer ham på en 13. plads, kun 5 slag fra førstepladsen. Søren Kjeldsen var oppe på en 6. plads, men sluttede desværre med bogeys på 17. og 18 hul.
Helt i toppen deler 4 mand førstepladsen i -4. Charley Hoffmann der førte efter første runde, brugte 10 slag mere i dag og må nu nøjes med at dele føringen. Førstepladsen deles med Thomas Pieters, Sergio Garcia og USA´s yndling, Rickie Fowler.
Jordan Spieth leverede en flot afslutning, hvor han gik -3 på de sidste 6 huller. Han ligger nu i par på en 10. plads og har spillet sig ind i topstriden igen. Han er aldrig sluttet værre en nr. 2 i denne turnering og førerne kigger nok i bakspejlet i weekenden.
Flere topspillere kan overraskende pakke deres taske og tage hjem allerede efter 2. runde. Begge svenske håb, Henrik Stenson og Alex Norén missede cuttet sammen med blandt andre Patrick Reed, Shane Lowry, Bubba Watson og den forsvarende mester Danny Willett.
Lørdag sendes der direkte fra kl. 21.00 på Viaplay og TV3 Sport 1
Masters Leaderboard
http://www.masters.com/en_US/scores/index.html