Nicole og Therese er fint med på Hawaii

Nicole ligger godt med fremme på Hawaii

Nicole B. Larsen og Therese O’Hara er med i denne uges turnering på LPGA, LOTTE Championship presented by HERSHEY, og begge ligger pt. på den rigtige side af cutgrænsen.
Grundet regnvejrsafbrydelser under både 1. og 2. runde, mangler 15 spillere stadigvæk at færdiggøre 2. runde, heriblandt Nicole.
Efter en fornem 1. runde i 68 slag (-4) lå Nicole i top-10. Efter 14 huller på 2. runde er Nicole faldet tilbage til en delt 22. plads. Danskeren er i par for dagen efter en birdie og en bogey.
Therese O’Hara er færdig med de første 36 huller, og ligger på en delt 40. plads efter to runder i 71 (-1) slag. Det ligner, at cuttet bliver par eller -1, så Therese er sikret spil i weekenden. Therese deler i øvrigt pladsen med verdensranglistens nr. 1, Lydia Ko fra New Zealand.
Turneringen på Hawaii føres af tre spillere i scoren -9; Jutanugarn, Kim og Jang. Det er tæt i toppen, og der er aktuelt 12 spillere indenfor blot to slag.
LOTTE Championship presented by HERSHEY, leaderboard