Wiesberger sikrede dramatisk sejr efter omspil

Østrigste Bernd Weisberger startede finalerunden otte slag foran engelske Tommy Fleetwood, men alligevel endte de to i omspil om titlen i Kina, hvor det altså var førstnævnte, der trak sig sejrrigt ud.
Wiesberger havde tre slags forspring til de nærmeste forfølgere da han gik i seng i går aftes, og han levede da også op til favoritværdigheden omend det blev mere spændende end han selv havde håbet på.
Østrigeren har ikke misset et cut siden juli måned sidste år, og at han skulle skue en decideret middelmådig runde sammen på finaledagen lå langt fra i kortene, men måtte faktisk redde et par flotte pars til sidst på runden for overhovedet at komme i klubhuset i -1.
Et godt stykke tid inden da havde Tommy Fleetwood forladt 18. green med en runde i -9 og en samlet score på -16. Det blev også facit for Wiesberger selvom han faktisk var tæt på at hole et chip på sidste hul for en vindende birdie. Det blev dog ved lige ved og næsten, og så skulle de to i omspil.
Her tog Wiesberger den mest aggresive linje fra tee, og selvom han missede fairway, så slog han et fænomenalt approachslag og kunne hole et to-meters putt for birdie og dermed sikre sig sin fjerde sejr på Europatouren.
Thorbjørn Olesen missede sejrschancerne med en skidt tredje runde, men søndag havde danskeren igen fundet det flotte spil frem, og med en runde i -5 rykkede Olesen op på en delt 8. plads i -13 samlet.
Også Lucas Bjerregaard avancerede en smule på sidstedagen, da hans runde i -2 sendte ham frem til en delt 53. plads i -2 samlet for ugen.
Shenzhen International, leaderboard