Danskerne videre til andendagen ved GolfSixes

Et ubesejret dansk hold gik lørdag videre ved verdenspremieren på GolfSixes, der spilles i England i denne weekend. Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard er dermed klar til søndagens afgørende matcher.
Læs også: Forstå det nye format GolfSixes i denne artikel
Danskerne startede med to uafgjorte matcher mod henholdsvis Holland og England, inden en sejr på bare et enkelt hul i den sidste kamp mod Indien var nok til at sikre andenpladsen og dermed videre avancement.
Det var en birdie på det femte af de seks huller i matchen mod Indien, der sendte Thorbjørn og Lucas videre til en kvartfinale mod Frankrig søndag kl. 13.20 dansk tid.
De andre kvartfinaler er England – Italien, Thailand – Australien og Skotland – Portugal.
GolfSixes, resultater gruppespil samt matcher i kvartfinalen