Stjernerne kæmper i optakten til US Open

Rickie Fowler gik første runde i 4 over par

PGA Touren spiller i denne uge FedEx St. Jude Classic, og flere stjerner bruger turneringen til at spille sig varm til næste uges US Open. Indtil videre har flere af de store spillere dog ikke fået den bedste optakt.
Rickie Fowler, Adam Scott, Brooks Koepka og JB Holmes spiller alle med i denne uge. Efter første runde er det kun Brooks Koepka der formåede at bryde par. Koepka gik runden i -1 og ligger på en 29. plads. Den plads deler han med Phil Mickelson, der ikke stiller til start i næste uges US Open.
Adam Scott, der har lagt sit skema om i år for at fokusere mere på de fire majors, gik første runde i +1 og ligger ved cutgrænsen på en 65. plads. Scott var ikke glad for dagens arbejde med putteren og det skal ændres inden næste uge.
Værre gik det for Rickie Fowler, der må ses som en af de store favoritter til næste uges US Open. Fowler lavede noget ukarakteristisk både en dobbelt bogey og en triple bogey i løbet af første runde. Han endte med en runde i +4 og ligger helt nede som nr. 123, med blandt andre JB Holmes.
Helt i toppen deler Stewart Cink, Matt Every, Scott Brown og Sebastian Munoz føringen i -6.
http://www.pgatour.com/leaderboard.html