O'Hara og Broch Larsen fint fra start på LPGA Touren

Therese O’Hara har ikke fået den bedste start på årets LPGA Tour, men ligger på den rigtige side af cutgrænsen efter 1. runde

Både Therese O’Hara og Nicole Broch Larsen var rundt i 71 slag på 1. runde af Arkansas Championship på LPGA Touren. Reid bedste europæer på en delt andenplads.
Therese O’Hara har kæmpet lidt med spillet i denne sæson, men efter et klarede cut i sidste uge, og en fin åbningsrunde i 70 slag (-1) ser det lidt lysere ud. Therese spillede en rigtig stabil runde med blot en enkelt bogey og to birdies, og blev noteret for 11/13 fairways og 12 greens in regulation. Runden i -1 placerer Therese på en delt 53. plads som er den aktuelle cutgrænse.
Nicole Broch Larsen var også rundt i en 70’er, og den score kom i hus via fire birdies, en bogey og en dobbeltbogey. Danskeren havde fint styr på det lange spil, idet det blev til 9/13 fairways og 15 greens in regulation. Det er et tætpakket leaderboard, og de to danskere har blot to slag op til top-20.
Sydkoreanske Sung Hyun Park kom bedst fra land og fører turneringen i Arkansas efter en flot 63’er (-8). Park lavede hele seks birdies på de første otte huller, som blev fulgt op af yderligere tre birdies på bagni. Verdensranglistens nr. otte fører med to slag foran bl.a. engelske Mel Reid.
Turneringen kan ses direkte på Viasat Golf og Viaplay, og sendetiderne kan ses på vores TV-side.
Walmart NW Arkansas Championship presented by P&G, leaderboard