Rory McIlroy igang med kanon comeback

Rory er igang med en kanon runde på Royal Birkdale til trods for svære forhold

Rory McIlroy er igang med en kanon runde på Royal Birkdale på trods af meget svære forhold, idet det blæser kraftigt.
Rory McIlroy fik igår en forfærdelig start på The Open med fem bogeys på de første seks huller. Rory fik dog runden tilbage til +1 og det gode spil fortsætter idag. Efter 11 huller er McIlroy minus tre for dagen og samlet -2 og dermed aktuelt i top 10.
Matt Kuchar er -1 for dagen efter 15 huller og fører i samlet -6. Thorbjørn Olesen er pt. +3 for dagen efter 14 huller, som også er Olesens samlede score. Det ligner et cut på +3 eller +4, så der er stadig gode muligheder for Olesen.
Vejrudsigten lover regn og kraftigere blæst senere på dagen, så kan Rory holde fast i det gode spil, tegner det til, at mesteren fra 2014 er at finde i toppen af leaderboardet efter dagens runde.
Viasat golf og Viaplay sender direkte fra 2. runde frem til kl. 21:00.