The Open: starttider finalerunde

Jordan Spieth putter for par på 9. green under 3. runde af The Open

Kjeldsen og Olesen kommer ikke til at kæmpe med om sejren i The Open, hvor Spieth og Kuchar går ud i førerbolden kl. 15:30 dansk tid.
Vejrudsigten for finalerunden af den 146. udgave af The Open på Royal Birkdale lover behersket vind og kun en smule regn. Så det bliver nok igen en dag med lave scores, selvom det nok ikke kommer til at matche gårsdagens forrygende birdieshow. Vinden vil dog forventeligt tage lidt til i løbet af dagen, hvilket kan volde de førende spillere lidt problemer sidst på runden.
Danny Willett er første mand i aktion kl. 8:55 dansk tid, mens Thorbjørn Olesen i selskab med amerikanske Sean O’Hair går ud i tredje bold kl. 9:15.
Søren Kjeldsen teer ud kl. 10:05 med den langtslående og amerikanske Ryder Cup spiller JB Holmes.
Godt to timer senere følger to af de længstslående spillere på touren, idet Thomas Pieters og Bubba Watson skal ud sammen kl. 12:10.
Vinderen af dette års US Masters, Sergio Garcia går ud kl. 13:25 med Matthew Fitzpatrick efterfulgt af en nok ret populær engelsk tobold i form af Andrew “Beef” Johnston og Poul Casey.
Rory McIlroy skal ud kl. 14:40 sammen med Ross Fisher, mens den forsvarende mester Henrik Stenson teer ud kl. 15:00 i dagens stjernebold sammen med verdensetteren Dustin Johnson.
Førerbolden med Jordan Spieth og Matt Kuchar går ud dansk tid kl. 15:30, og har dermed massere af tid til at tænke over tingene inden det går løs. Det ligger til Spieth, men med finalerunden fra US Masters 2016 in mente, så bliver det alligevel yderst spændende at se om Spieth kan hente karrierens tredje major.
Finalerunden kan ses direkte på Viasat Golf og Viaplay fra kl. 10:00.
The Open, starttider
https://m.youtube.com/watch?v=zIPUabb8jiM