Tiger Woods med nogenlunde godt resultat efter første runde

Efter første runde af Masters ligger Tiger Woods på en delt 29. plads i en over par. Med en enkelt birdie på 3. hul og bogeys 4. 5. 11. og 12. hul så det lidt skidt ud inden de sidste huller. Men Tiger sikrede sig birdies på 14. og 16. hul og dermed en runde i 73 slag, en over par. Efter runden gav Tiger Woods udtryk for, at han specielt på par 5 hullerne havde fået for lidt ud af det, idet han havde spillet dem alle i par. Med en fornuftig runde i dag fredag vil Tiger Woods kunne placere sig blandt de førende i turneringen.