15:28 9-05-2012

'OPTIMALT....EFTER FORHOLDENE'

Golf er et privilegium – så enkelt kan det siges. Det er et privilegium for dem, der har stiftet bekendtskab med måske det mest udfordrende spil overhovedet – et spil der aldrig stopper med at udfordre, og som derfor aldrig giver et kedeligt øjeblik. Ikke-golfere kan have problemer med at erkende dette.

Det er et privilegium for alle golfere at have fået den sidegevinst, at golf med stor sandsynlighed er stærkt medvirkende til at styrke deres sundhed og dermed formentlig forlænge livet med adskillige år – hvis de ellers er interesseret i dét!

Og det er et udpræget privilegium, at mange tusinder af mennesker verden over hver eneste dag gør sig store anstrengelser for at holde alverdens golfbaner i bedst mulig stand, så vi golfspillere, hver gang vi spiller, kan få den optimale oplevelse.

Jeg bruger med vilje ordet 'optimal' og ikke 'maksimal' – fordi mange forhold kan spille ind (f.eks. noget så banalt som vejret!), så det ikke altid er muligt for klubbernes greenkeepere og øvrige stab at gøre oplevelsen til den bedst tænkelige. Det kan være nødvendigt at tilføje '…efter forholdene'. Men de gør, hvad de kan!

Forstemmende opførsel

Derfor er det en noget forstemmende oplevelse at overvære den opførsel, som nogle af de professionelle verdensstjerner udviser, så snart ikke alt går lige efter deres hoveder, og de kan lave birdie på hvert andet hul.

Ved den nyligt afholdte turnering Spanish Open i Sevilla, var det åbenbart fra starten, at greens ikke var på det næsten ufatteligt høje kvalitetsniveau, som greens normalt bliver sat op til, når der skal holdes Europa Tour på banerne. På grund af megen regn var de blevet bløde, hvilket resulterede i, at de – trods greenkeepernes store anstrengelser – i løbet af ugen blev noget ujævne. Og det er selvfølgelig ikke 'maksimalt' – men formentlig 'optimalt…efter forholdene'.

Vi tilskuere blev aldrig ladt i tvivl om, at oplevelsen for spillerne ikke var maksimal. Med hovedrysten, himmelvendte øjne og over-ivrig banken putteren i jorden foran hullet, skulle spillerne overbevise os om, at det skam ikke var deres skyld, når et putt ikke havde fundet vej i hullet.

Det skete igen og igen, og på et ret tidligt tidspunkt var den altså feset ind – hvilket dog ikke forhindrede, at demonstrationerne fortsatte til sidste putt.

Disse demonstrationer kom fra de mest over-priviligerede af alle priviligerede golfspillere. En gruppe, som uge efter uge kan rejse rundt på de bedste baner i verden og spille om efterhånden helt grotesk store pengebeløb, som andre stiller til rådighed for dem. De bliver vartet op i alle ender og kanter. De bliver behandlet som grever og baroner fra morgen til aften.

Det mindste, de kunne gøre, var at vise en smule respekt for de mennesker, som måske i hård kamp mod naturen har knoklet i uger eller måneder for at gøre banerne klar til en maksimal oplevelse for de dygtige spillere – men som bare ikke har været i stand til at vinde denne kamp, hvorfor oplevelsen må reduceres til 'optimal…efter forholdene'.

Det ville klæde spillerne – og måske gøre oplevelsen for os seere maksimal – hvis de kunne styre deres forkælelse en anelse og i stedet koncentrere sig om at justere deres putte-teknik til de forhold, det nu har været muligt at tilbyde dem. Det skulle vel – med deres talent – ikke være så svært!