Emily K. Pedersen har med en aktuel 11. plads stadig snor i spillerne på de allerøverste pladser på leaderboardet ved Meijer LPGA Classic, og det skal blive spændende at se om hun kan tage et sidste skridt mod toppen søndag.

Emily var for tredje dag i træk rundt i 67 slag, men da 5. hul var lavet om fra et par-5 til et par-3 hul grundet oversvømmelse, blev det til en score på – 2 og en total efter tre runder på -10.

Det er fem slag efter den førende Lexi Thompson, der for anden uge i træk er med helt fremme efter at hun i sidste uge tabte i omspil.

Amerikaneren har en kvartet af spillere lige efter sig i -14, og alt tegner til en spændende afslutning søndag. Forhåbentligt med et dansk aftryk.

For anden dag i træk præsterede Therese O’Hara en god runde, og avancerede til en delt 47. plads i -5 samlet.

Viaplay sender direkte fra søndagens finalerunde imens en genudsendelse kan ses på Viasat Golf mandag formiddag. Sendetiderne kan ses på Teetimes TV-oversigt.

Meijer LPGA Classic, leaderboard