Emily ligger godt med fremme i denne uges turnering på damernes europatour

2. runde blev ikke færdigspillet, idet spillet blev afbrudt pga. dårligt vejr. Emily K. Pedersen ligger fint med fremme, mens Nicole B. Larsen ligger på cutgrænsen. For ellers formstærke Nanna K. Madsen bliver det ikke til mere end to runder.

Ladies European Tour (LET) spiller i denne uge i Kina, hvor der spilles World Ladies Championship på Missions Hills. Ved spillets afbrydelse et godt stykke inde i 2. runde, ligger Emily på en delt 13. plads i -3. Emily har spillet 16 huller og er -1 for dagens runde.

Nicole B. Larsen nåede at blive færdig med 2. runde, og efter en runde i 76 slag (+3) ligger Nicole delt nr. 58 i scoren +4. Det rækker pt. til videre avancement, da cuttet ligger på netop +4.

Ellers formstærke Nanna K. Madsen fik ikke spillet til at fungere i denne uge, og efter 17 huller af 2. runde ligger Nanna i samlet +7. Dermed kommer det forventeligt ikke til at være nok til at klare cuttet.

Turneringen føres af Sydkoreanske Hae Rym Kim i -11 efter runder i 68 og 67 slag.

Spillet i Kina genoptages i morgen tidlig kl. 07:15 lokaltid.

World Ladies Championship, leaderboard