emily-abu-dhabiEn delt fjerdeplads efter første runde blev vekslet til en delt tredjeplads efter fredagens spil ved LETs sæsonfinale i Dubai for Emily Kristine Pedersen.

Emily var rundt i -1 og deler sin tredjeplads med indiske Aditi Ashok, der har vundet de seneste to turneringer hun har deltaget i. De to har tre slag op til den førende englænder Felicity Johnson, der fører i -7.

Også Nanna Koerstz Madsen på en 32. plads, Nicole Broch Larsen på en 43. plads og Malene Jørgensen på en 53. plads klarede cuttet, imens Daisy Nielsen sluttede sæsonen af med et misset cut, og derfor skal en tur på tourskolen for at sikre et kort til næste sæsons på LET.

Turneringen blev kortet ned til 54 huller, da en caddie på tragisk vis omkom på banen under onsdagens spil, der derefter blev afbrudt.

Omega Dubai Ladies Masters, leaderboard