justin rose henrik stenson ryder cupDe to kaptajner har nu sat navne på de første otte spillere fra hvert hold, der skal i aktion som de første fredag morgen lokal tid, og de fire matcher er som følger.

Patrick Reed / Jordan Spieth vs Justin Rose / Henrik Stenson

Phil Mickelson / Rickie Fowler vs Rory McIlroy / Andy Sullivan

Jimmy Walker / Zach Johnson vs Sergio Garcia / Martin Kaymer

Dustin Johnson / Matt Kuchar vs Thomas Pieters / Lee Westwood

Den første match slår ud kl. 14.35 dansk tid fredag eftermiddag, og derefter går der 15 minutter mellem hver start.

Darren Clarke valgte altså at holde fast i Rose/Stenson-konstellationen, der var så succesfuld for to år siden, imens McIlroy og Garcia, der også spillede sammen tre gange for to år siden, deles op i hver deres match.

Bænken er fyldt med debutanter, da kun Andy Sullivan og Thomas Pieters fik nikket fra kaptajnen i første omgang. De to får til gengæld selskab af nogle af europas største spillere, når de skal prøve kræfter med Ryder Cup for første gange.

Viasat Golf og Viaplay sender direkte fra første tee, når årets mest nervepirrende slag sendes afsted, og den 41. udgave af Ryder Cup dermed sættes igang. De samlede sendetider for ugen kan ses ved at klikke her.