Thomas Bjørn var efter sine første 9 huller på fredagens runde 3 slag over par samlet og derfor hele 3 slag fra cutgrænsen. Men da Bjørnen slog ud på sit 10. hul, som i går var banens hul 1 begyndte han at vise tænder for alvor. Med birdies på hul 10, 13, 15 og hul 17, som var banens hul 1, 4, 6 og 8 da Bjørn startede på hul 10, gik han de sidste 9 huller i 4 slag under par og var derfor et slag under par samlet. Da cutgrænsen forblev på par, havde Bjørn altså et enkelt slags margin til grænsen.

En bevæget Bjørn, som hele dagen var blevet fejret for sin turnering nummer 500 på Europa Touren fortalte ellers efter torsdagens runde at golfen kom i anden række i denne uge. Men nu har Thomas Bjørn altså muligheden for at blive hyldet i 2 dage mere.

Feltet er, i år, meget tæt i Himmerland og Bjørn har “kun” 7 slag på til førstepladsen. Med et par gode runder i weekenden er der stadig god mulighed for et godt resultat.