Trofæet for anderkendelsen blev overrakt af The President of BID, José E. Prieto
Trofæet for anderkendelsen blev overrakt af The President of BID, José E. Prieto

I den forgangne weekend deltog adm. direktør, Claus Birk Larsen, Himmerland Golf & Spa Resort ved en international Convent i London, hvor virksomheden blev hædret med en BID Golden Quality Crown Award.

Kåringen, hvor der deltog 74 lande fra hele verden, er et udtryk for, at Himmerland Golf & Spa Resort anerkendes for den udvikling, virksomheden har været igennem de seneste tre år, og hvor man anser Himmerland Golf & Spa Resort som en markedsledende, innovativ virksomhed med international kvalitet.

BID Quality Award er et tegn på at kvalitet kan sikres og udvikles af organisationer, der hylder en filosofi om løbende forbedringer og innovation. Awarden tildeles en organisation, der har besluttet at arbejde med kvalitet og læring gennem kontinuitet, og som samtidig er en katalysator til gavn for samfundet, hvor den opererer.

Claus Birk Larsen udtaler; Det er i sig selv en kæmpe anerkendelse af det arbejde og den energi mit personale har udført gennem de seneste år. Jeg er virkelig stolt af at have et personale der hver dag udfører et arbejde, der udmønter sig i denne hæder”, og udtaler videre; ”at blive hædret med en international anderkendelse er endnu et bevis på, at vi har formået at sætte fokus på hele regionen og på de værdier og kvaliteter, vi har at byde på.

Tidligere har Sheraton Hotel Group og Radisson SAS Lazurnaya Sochi, som af mange anses for et meget luksuriøst kysthotel i Rusland, modtaget samme anderkendelse, hvilket bestemt er interessant at blive sat i bås med, som Claus Birk Larsen udtrykker det.

2016 har været et begivenhedsrigt år for Himmerland Golf & Spa Resort, der ud over den seneste kåring ligeledes er blevet kåret som Danmarks bedste Golfhotel for 3. år i træk, ved en international kåring i Portugal, ligesom Nordic Spa har fået tildelt en Award inden for LUX Hotel & Spa.

Claus Birk Larsen udtaler; Der er ingen tvivl om, at Made In Denmark Golf for alvor har været en drivkraft i at markedsføre både Himmerland Golf & Spa Resort og regionen som helhed, og dermed sat ekstra fokus på den performance, vi bliver målt på”, og bemærker til slut at; ”de forskellige kåringer, og den hæder vi anerkendes med, er en stor motivationsfaktor i det daglige arbejde og giver samtidig blod på tanden til at bevise, at vi er klar på flere udfordringer, men er også bekendt med at der med kåringerne også stilles endnu større krav til helhedsoplevelsen.”