Søren Kjeldsen er på en delt 19. plads efter første runde af PGA Tour turneringen i Texas

Søren Kjeldsen er med i denne uges Valero Texas Open, og nordjyden fortsætter det gode spil han viste i Masters-ugen.

Branden Grace fører turneringen efter en runde i -6, men bag sig har sydafrikaneren et tæt pakket forfølgerfelt hvor altså Søren Kjeldsen også er med.

Danskeren var rundt i -3 og deler 19. pladsen med 13 andre spillere – heriblandt Patrick Reed og Geoff Ogilvy – og er altsĂĄ bare tre slag fra Branden Graces førsteplads. Det kunne endda have været endnu bedre for Kjeldsen, der sluttede med to bogeys pĂĄ de sidste tre huller. Et tre-putt pĂĄ 7. og en misset green pĂĄ 9. hul rykkede Kjeldsen ned fra en delt andenplads.

Engelske Ian Poulter er med i Texas for at kæmpe for sit PGA Tour kort, som vi skrev om her på siden tidligere på ugen, men det ligner en umulig kamp efter første runde. Poulter skal bruge en top-30 placering, men ligger efter de første 18 huller på en delt 128. plads i +3.

C More Golf sender direkte fra turneringen hver aften. Sendetiderne kan som altid ses pĂĄ vores TV-oversigt.

Valero Texas Open, leaderboard