course09-220912Omega Dubai Ladies Masters, der er kvindernes sæsonafslutning, blev onsdag formiddag pludseligt afbrudt, da en caddie efter at have fået et ildebefindende og være faldet om på banen, blev erklæret død i ambulancen på vej til hospitalet.

Det er ikke kommet frem hvilken caddie, der på så tragisk vis har mistet livet, men det skulle ifølge Teetimes oplysninger ikke være én af de danske spillere, der er involveret.

Der er fem danskere til start i Dubai, hvor Daisy Nielsen og Nanna Koerstz Madsen begge var på banen, da spillet blev stoppet.

Første runde genoptages fredag, og turneringen kortes ned til 54 huller på grund af tragedien.