Loading

Skrevet af Thomas Ovesen 09:37 12-02-2012

OPERATION 'DESSERT STORM'

Der forventes blæsevejr i Dubai i dag, og finalerunden af Omega Dubai Dessert Classic er allerede i gang i Dubai. Thomas Bjørn skal forsøge at indhente de 3 slag, han har op til Lee Westwood, men det kræver at storformen fra de to første runder bliver fundet frem igen af Bjørn. Han har færdigspillet 4 huller og er efter en ærgerlig bogey på 3. hul i +1. Lee Westwood har kun spillet 2 huller og er efter en eagle på 2. hul i -2...det bliver nok svært!

Søren Kjeldsen startede dagen på en delt 15. plads, og der ligger han stadig. Kjeldsen har spillet 5 huller og er i -1 for dagen.

Både Thorbjørn Olesen og Søren Hansen var tidligt oppe i dag og har spillet færdigt. Bedst gik det for Thorbjørn Olesen, der var rundt i 69 slag, 3 under par, hvilket i øjeblikket rækker til en delt 44.   plads. Søren Hansen måtte nøjes med endnu en 73’er i dag. Det betyder en foreløbig delt 63. plads

Altid underholdende, John Daly, der lige akkurat klarede cuttet, er efter 9 huller 3 over par.

Både vinden og pindplaceringerne betyder, at der i det hele taget ikke bliver scoret så lavt i dag – indtil videre i hvert fald. Således er flere spillere, heriblandt Rory McIlroy (+1), der ligger i topen af leaderboardet, over par for dagen, så måske kan vi forvente store forskydninger i feltet.

Spillere som Fred Couples (-4) og svenskerne Peter Hanson (-4) og Johan Edfors  (-3) har dog spillet sig længere frem i feltet.

Transmissionen fra finalerunden af Omega Dubai Dessert Classic starter 10:00 på Viasat Golf og viaplay.dk.

NYHEDER

Nyeste blogindlæg

Nyeste blogindlæg

Bogeymans Blog