Loading

Skrevet af Henrik Knudsen 14:17 11-02-2012

WESTWOOD OVERHALER I DUBAI

Det så langt hen i tredje runde rigtigt godt ud for Thomas Bjørn i Omega Dubai Desert Classic. Desværre sluttede han med tre bogeys på de sidste fire huller og faldt tilbage til en delt 9. plads.

Vinden og nogle lidt sværere hulplaceringer drillede flere af spillerne, og både McIlroy og Bjørn havde problemer med at finde rytme i spillet mod slutningen.

Bjørn ligger dog ikke mere end tre slag fra Lee Westwood, som er den nye mand i spidsen for feltet. Englænderen havde ganske vist også et par bogeys under de noget sværere betingelser, men han havde fået styr på putteren og lavede hele syv birdies.

Dermed er Westwood et enkelt slag foran Stephen Gallacher, Marcel Siem og Rafael Cabrera-Bello. Martin Kaymer og Rory McIlroy er blandt spillerne på 13 under – to slag fra Westwood.

Søren Kjeldsen sluttede af med en ærgerlig bogey, men var alligevel rundt i 70 slag, og han ligger på en delt 15. plads inden de sidste 18 huller.

11 spillere er indenfor bare tre slag i toppen, og meget kan ske på finaledagen, hvor meteorologerne har varslet op til 11 sekundmeter vind. Af samme grund vil greens ikke blive helt så hurtige.

Viasat Golf sender direkte fra finalerunden af Omega Dubai Desert Classic – søndag fra kl. 10:00.

NYHEDER

Nyeste blogindlæg

Nyeste blogindlæg

Bogeymans Blog