golffyssen logoMaja Giver er fysioterapeut og har klinik i Himmelbjerg Golf Club, hun beskriver her, hvordan du kan øge bevægeligheden i skulderen, så du kan opnå et bedre golfsving, læs mere om Maja Giver, Golffyssen her

Bevægelighed og stabilitet i skulderen og omkring skulderbladene er meget vigtig for at kunne udføre det fulde golfsving. Nedsat bevægelighed over skulderen kan være årsag til flere forskellige svingfejl. Ofte er det en medvirkende årsag til både det flade sving og det stejle sving. Derudover kan skulderproblemer faktisk også være årsagen til, at man ikke kan holde sin position gennem hele svinget.

Læs også: 3 simple øvelser kan give dig en korrekt opstilling

1. skulderøvelse fra videoen i denne artikel
1. skulderøvelse fra videoen i denne artikel

I tilbagesvinget er det vigtigt at kunne udad-rotere i skulderen, så køllehovedet kan komme i den rette position på toppen af tilbagesvinget. Mangler der bevægelighed i skulderen, vil det ofte vise sig ved flying elbow i tilbagesvinget. Det gør at der stor tendens til at komme udefra og ind i svinget. Denne kompensation gør at bevægelsessekvensen i svinget ændres, og mange kommer til at mangle plads til at føre armene igennem i svinget. Dette mindsker muligheden for at overføre kraft i traf øjeblikket, og samtidig laver det stress på den forreste albue. De golfspillere, der har problemer i deres sving døjer ofte med smerter på ydersiden af albuen (tennisalbue), de er dog ikke opmærksomme på at disse symptomer for det meste kommer af skulderproblematikker.

Læs også: Bliv stabil over hoften og undgå sway og slide

2. skulderøvelse fra videoen i denne artikel
2. skulderøvelse fra videoen i denne artikel

Skulderstabilitet og mobilitet er to ting jeg tester, når jeg udfører en TPI golfscreening, book en tid her. Ofte ser jeg at der er en muskelubalance med stærke indad-rotationer, mens udad-rotationer er slappe.

Denne ubalance opstår på baggrund af den måde, hvorpå vi bruger os selv i hverdagen. Mange sidder ved et skrivebord en hel dag, og langt de fleste af os har arbejde, hvor vi størstedelen af tiden arbejder med hænderne foran kroppen, netop denne stilling er med til at skabe muskelubalance. Vores skuldre falder frem, der sker en krumning i den øvre ryg og samtidig skydes hovedet lidt frem. Denne muskelubalance er ofte årsag – eller medvirkende til nedsat bevægelighed i skulderen.

Hvad kan du gøre for at forbedre forholdene i skulderen?

Først og fremmest er det vigtigt at få ændret på muskelubalancen. Det kan gøres ved at smidiggøre de stramme muskler og samtidig forsøge at styrke de svage muskler. I videoen nedenfor viser jeg, hvordan du kan strække dine brystmuskler, din store rygmuskel og den bagerste del af skulderen. Derudover viser jeg en elastikøvelse som kan styrke dine muskler omkring skulderbladet, og være med til at give skulderen bedre stabilitet.

Husk at de viste træningsøvelser er helt generelle øvelser, se alle træningsvideoerne her. Ønsker du et øvelsesprogram, som er individuelt tilpasset dine behov så book en tid hos Golffyssen her. Har du lyst til at følge med og løbende få små fif og tilbud til din fysiske træning så følg Golffyssen på Facebook

Rigtig god fornøjelse med træningen.

golffyssen