Bedste dansker på lørdagens runde af Made in Denmark i Himmerland var Thorbjørn Olesen. Med en runde i 65 slag (-6) spilleder Thorbjørn sig i position til at kæmpe med om titlen ved dette års Made in Denmark. Thorbjørn udtalte efter runden at han var tilfreds med runden, men at den sagtens kunne have været 3-4 slag bedre. Thorbjørn missede blandt andet 3 puts på lidt over en meter. Dette kombineret med et par hulkanter kostede lidt i den sidste ende. Samtidig skal det også siges at Thorbjørn holede et par gode puts på 12, 13 samt på hul 16 hvor flere tusinde mennesker var vidne. Olesen er samlet 10 slag under par og er bedste dansker på en delt 7. plads.

Lasse Jensen er næstbedste dansker i samlet otte slag under par. Lasse gik tredje runde i 69 slag (-2) og på en vindstille dag i Himmerland var det ikke nok til at beholde den 6. plads som Jensen startede dagen på. Lasse er samlet 8 slag under par på en delt 13. plads.

Yderligere et slag efter finder vi Søren Kjeldsen og Lucas Bjerregaard på en delt 21.plads i samlet syv slag under par.

De resterende danskere er Joachim B. Hansen i -5 samlet på en delt 28. plads, Mads Søgaard og Thomas Bjørn på en delt 49. plads og endeligt Martin Ovesen på en delt 65. plads.

Turneringen føres af engelske David Horsey som også vandt for to år siden i Himmerland. Horsey gik 3. runde i 64 slag (-7) og er samlet hele 14 slag under par. Dermed fører Horsey med to slag ned til Julian Suri fra USA. Yderligere et slag efter ligger Robert Rock, Chris Paisley, Gregory Havret samt den flamboyante amerikaner, John Daly.