Jordan Spieth fører med 6 slag inden finalerunden

I denne uge på PGA Touren bliver der spillet AT&T Pebble Beach Pro-Am. I de første 3 runder har de skulle prøve kræfter med 3 forskellige baner, Monterey Peninsula, Spyglass Hill og den berømte Pebble Beach. Det har Jordan Spieth formået at gøre i en klasse for sig selv. Inden 3. runde delte han føringen med Jason Day og Derek Fathauer. Men efter runden fører han nu med 6 slag.

Jordan Spieth gik 3. runde i -7 og brugte kun imponerende 23 putts. Greens på Pebble Beach er statistisk set nogle af de sværeste på turen, men Spieth’s putter er heller ikke som alle andres.

”Jeg kunne ikke have bedt om en bedre puttingrunde”, sagde Spieth efter runden. Han 1-puttede på 9 ud af de sidste 10 huller og holede 18 ud af 20 putts indenfor 6 meter.

Nærmeste forfølger er nu Brandt Snedeker i -11. Snedeker lignede længe ikke en mand der skulle op i topstriden, men 6 birdies på de sidste 8 huller sendte ham op på 2. pladsen. Dustin Johnson og Kelly Kraft deler 3. pladsen i -10.

Jason Day, der startede dagen pĂĄ 1. pladsen, lignede en skygge af sig selv pĂĄ dagens runde. Med blandt andet 2 dobbeltbogeys, mĂĄtte han bruge 75 slag pĂĄ 3. runde. Han er nu 10 slag efter Jordan Spieth pĂĄ en 11. plads.

Det ligner dermed Jordan Spieth’s første sejr på PGA Touren i denne sæson i hans fjerde forsøg. Med mindre forfølgerne tager hans putter fra ham, skal de ud og gå en meget lav runde søndag for at fange ham.

Husk at CMORE sender finalerunden fra kl. 19.00.

http://www.pgatour.com/leaderboard.html