29 baner til halv greenfee på Costa del Golf – her kommer nogle håndplukkede favoritter

Golfhæftet stræber hele tiden efter at kunne tilbyde vores kunder mange flere baner til halv greenfee-pris – og på mange flere destinationer. I England, Skotland og Wales kan vi allerede tilbyde mange baner og i Spanien og Portugal er vi nu oppe på ca. 120 baner, som du kan spille på til halv pris.

Costa del Sol er området som ligger længst mod syd i Spanien. Her findes ca. 70 baner og vi kan i dag tilbyde halv pris på 29 – et tal, der løbende bliver forøget. Vi bad entusiasterne bag The Bobmen report om at udvælge nogle personlige favoritter fra ”vores” baner: (vi gør opmærksom på at de beskrevne baner var med i Golfhæftet 2015)

Real_Club_de_Golf_Sevilla

 

– Real Club de Golf Sevilla. En af Spaniens absolut bedste baner – fantastisk at Golfhæftet er lykkedes med at få mulighed for at spille til halv greenfee her. Sevilla er desuden en skøn, autentisk spansk by med meget at opleve. Undgå sommeren, hvor der er steghedt.

Alhaurin

 

– Alhaurin. En af de mest rolige omgivelser, vi har spillet i, højt oppe i bjergene. Store højdeforskelle og med et af de mest spektakulære golfhuller, du kan finde i Europa. Da man kører i golfbil, er niveauforskellen intet problem – sørg for at nyde udsigten.

Cabopino

 

– Cabopino. En temmelig ukendt bane, som nok overraskede os mest af alle de baner vi har testet på solkysten. Magisk udsigt ud over Middelhavet og kuperede omgivelser, som vi nok aldrig kan få nok af. Også her findes der et meget spektakulært hul, hvor du står meget højt oppe.

Med Golfhæftet kan du spille ovennævnte golfbaner og hundredevis af andre pragtfulde baner. Bestil Golfhæftet her