I den kommende weekend afholdes der et Golf Outlet i Simgolf i Grøndalscentret, som ligger i København. Arrangøren er Brink Golf i samarbejde med Simgolf. Michael Brink fra Brink Golf fortæller ”Vi mener, at der er et behov for at der en gang om året arrangeres et stort Golf Outlet på Sjælland. Da vi kom på ideen kontaktede vi Simgolf i Grøndalscentret, og vi har fået et godt samarbejde i gang om projektet, så vi forhåbentligt kan afholde et stort outlet hvert år de kommende år, det er så tanken at det skal udvikle sig med tiden – nu starter vi i hvert fald op”.

Der vil være rigtig gode tilbud på udstyr fra Titleist, Callaway, TaylorMade, Wilson Staff m.fl. ”vi har købt et stort restparti af Scotty Cameron puttere, så man kan virkelig også få en god putter til en rimelig pris” fortæller Michael Brink.

Udover køller, jern og puttere er der også tøj, sko, bolde handsker bl.a. fra mærkerne Footjoy, Callaway, Calvin Green, Wilson Staff, Titleist, Adidas, J. Lindeberg, Röhnisch, Abacus, Black Owl m.fl. Rabatten er helt op til 60% på de tilbudte varer.

Wilson Staff viser begge dage de sidste nye produkter frem. Det sker i tidsrummet fra 11.00 – 15.00.

Der vil også være mulighed for at booke spil i Golfsimulator. Simgolf har 10 golfsimulatorer, hvor man kan spille en række af verdens bedste baner. Golfcafeen er også åben, så det er muligt at få noget at spise og drikke.

Åbningstiderne er: lørdag den 18. februar kl. 09.00 – 18.00 og søndag den 19. februar kl. 09.00 – 18.00. Der er fri adgang begge dage.

Simgolf, Grøndalscentret, Hvidkildevej 64, 2400 København NV

Michael Brink er en af initiativtagerne til Golf Outlettet i Grøndalscentret i weekenden. Han er PGA professionel og driver Brink Golf i Næstved Golfklub