Joachim B. HansenSæsonen på Europa Touren er nået ind i en afgørende, og det er nu, at spillerne skal vise form, hvis de enten skal spille sig i slutspillet eller spille sig til endnu en sæson på touren.

– Læs mere: Amerikaner vandt i Tjekkiet – Joachim B. blev bedste dansker

Fem danske spillere var rejst til Prag, hvor der blev spillet D+D Real Czech Masters, og der var ikke meget, der tydede på, at Joachim B. Hansen ville slutte som bedste mand. Han var nemlig rundt i 77 slag (+5) i første runde, men i de tre næste var han -12, og han sluttede på 11. pladsen, hvilket er det bedste resultat i sæsonen. Med resultatet avancerede han seks pladser på Race to Dubai Rankings til nummer 166. Kortet er langt fra i hus, men det flotte spil i Tjekkiet tegner godt for de kommende måneder.

– Læs mere: Tinning blev nummer 14 på Senior Touren

Jeff Winther var forrygende spillende de to første runder, og en overgang førte han også turneringen. Desværre kunne spillet ikke holde ved, og han sluttede som nummer 27. De to sidste danskere i finalerunderne var Anders Hansen og Lasse Jensen, der sluttede som henholdsvis nummer 62 og 73. Vinder af D+D Real Czech Masters blev Paul Peterson fra USA, der med karrierens første sejr på Europa Touren nu er nummer 99 på RTD.

På European Senior Tour var man i Skotland, hvor der på Archerfield blev spillet Prostate Cancer UK Scottish Senior Open. Her leverede Steen Tinning med en 14. plads en flot præstation, og han er nu nummer 33 på Order of Merit.

Endelig blev der også spillet Rolex Trophy på Challenge Touren. Her var ingen danskere til start, da det kun var top-42 på Road to Oman, der kunne deltage. Vinder blev Dylan Frittelli fra Sydafrika.

Race to Dubai Rankings (ET)
1. Danny Willett: 3.168.940 point. 
2. Henrik Stenson: 3.130.447 point.
17. (17) Søren Kjeldsen: 914.873 point.
29. (28) Thorbjørn Olesen: 660.746 point.
— top-60 = DP World Tour Championship (pt. 346.896 point) —
80. (78) Lucas Bjerregaard: 258.170 point.
87. (86) Lasse Jensen: 235.886 point.
— top-110 = fornyelse af kortet (pt. 171.417 point) —
125. (120) Jeff Winther: 147.985 point.
138. (135) Thomas Bjørn: 116.077 point.
166. (172) Joachim B. Hansen: 70.590 point.
176. (173) Anders Hansen: 53.375 point.
222. (219) Morten Ørum Madsen: 19.435 point.
232. (228) Søren Hansen: 15.096 point.

Ladies European Tour Order of Merit
1. Beth Allen: 109.426 euro.
2. Isabelle Beineau: 101.429 euro.
3. (3) Nanna Koerstz Madsen: 81.728 euro.
13. (13) Nicole Broch Larsen: 40.440 euro.
17. (17) Emily Kristine Pedersen: 35.284 euro.
34. (34) Malene Jørgensen: 18.420 euro.
85. (85) Daisy Nielsen: 6.525 euro.

Challenge Tour Road to Oman
1. Romain Langasque: 94.946 euro.
2. Ryan Fox: 88.362 euro.
—- top-15 = Europa Tour kort (pt. 56.923 euro) —
100. (100) Mads Søgaard: 8.533 euro.
139. (139) Andreas Hartø: 4.656 euro.
159. (159) Benjamin Poke: 3.369 euro.
171. (171) Daniel Løkke: 2.799 euro.
192. (192) Martin Ovesen: 1.769 euro.
206. (206) Martin Simonsen: 1.260 euro.
221. (221) Christian Gløet: 977 euro.

Senior Tour Order of Merit
1. Paul Broadhurst: 353.235 euro.
2. Colin Montgomerie: 271.736 euro.
33. Steen Tinning: 26.926 euro.

LET Access Order of Merit
1. Maria Parra: 17.724 point.
2. Charlotte Thompson: 14.940 point.
15. Daisy Nielsen: 6.493 point.
117. Emily Kristine Pedersen: 670 point.

I denne uge spilles der følgende turneringer på de store europæiske tours:

Made in Denmark (ET): 18 danskere til start.
Bridgestone Challenge (CT): Martin Ovesen, Benjamin Poke, Christian Gløet.
Willow Senior Golf Classic (ST): Steen Tinning.
Evli Ladies Finnish Open (LET Access): Ingen danskere til start.