27-05-16 European Tour 2016, BMW PGA Championship, Wentworth Club, Virginia Water, Surrey, England, UK. 26-29 May. Darren Clarke of Northern Ireland Darren Clarke (NIR) announces Paul Lawrie (SCO), Padraig Harrington (IRL) and Thomas Bjorn (DEN) as his vice-captains for The 2016 Ryder Cup to be played at Hazeltine National Golf Club from 30th September to 2nd October 2016 Picture Stuart Adams, after a press conference on day two.

Når der skal vælges Ryder Cup kaptajn til dysten i Paris i 2018, så har det længe lignet et valg mellem danske Thomas Bjørn og irske Padraig Harrington, men efter sejren i sidste uges Portugal Masters melder Harrington nu ud, at han ikke er klar til at blive kaptajn. Ikke endnu i hvert fald.

Den 45-årige irer var vicekaptajn i både 2014 og 2016, men sagde efter sejren i Portugal, at han havde alle forhåbninger om at spille med på Le Golf National om to år. Ikke at være kaptajn.

– Med hensyn til Ryder Cup, så ændrede Paul McGinley præmisserne. Det job tog tre et halvt år ud af McGinleys liv, hvor al hans fokus var på den ene turnering, sagde Harrington i et interview med Sky Sports.

— Læs også: Efter 14 afbud trækker Bjørn stikket – men lover at vende stærkt tilbage

– Det tog også mindst to år ud af Darren Clarkes golfkarriere. Jeg vil være golfspiller. Hvis jeg går efter at blive kaptajn, så får jeg aldrig mit 45. og 46. år som golfspiller tilbage. Det er selvfølgelig en kæmpe ære, og jeg ville elske at være kaptajn, men egoistisk så vil jeg hellere være golfspiller lige nu. Jeg vil spille og vinde turneringer, så lige nu skubber jeg den tanke et stykke frem i tiden, sagde Harrington.

padraig harrington– Forhåbentlig får jeg chancen som kaptajn engang, men lige nu er jeg fokuseret på at spille. Og uanset om det er realistisk eller ej – så er jeg i mit hoved på Ryder Cup holdet i 2018 som spiller, lød det fra en optimistisk Harrington.

— Læs også: Portugal Masters spillerstatistik – hvordan klarede Harrington sig?

Thomas Bjørn, der har vicekaptajn fire gange, må nu anses som den helt store favorit til rollen som kaptajn i 2018. Titlen tildeles af en kommitte bestående af de seneste tre kaptjaner, Clarke, McGinley og Olazabel samt Keith Pelley fra Europatouren og spillernes repræsentant, Henrik Stenson.

Det ventes, at udnævnelsen offentliggøres omkring årsskiftet.