Tiger Woods er igen skadet, men der er altid plads til, at se tilbage pĂĄ nogle af hans tidligere, fantastiske bedrifter

Tiger Woods afslører i et interview med CNN hvad han selv betegner som sit bedste slag nogensinde, og det er ikke det slag som de fleste nok vil have gættet på.

Under finalerunden af Masters i 2005 præsterede Woods et chip af en anden verden. Et slag der stadig i dag bliver set igen og igen, og som langt de fleste golffans genkender. Det ikoniske chip der var stærkt medvirkende til, at Woods vandt den grønne jakke det år, er dog ikke det bedste han nogensinde har slået.

Woods selv erkender, at der også var en del held i det famøse chip, og når han skal finde sit bedste slag, så går han et par år længere tilbage til US Open i 2002.

Her slog Woods et 3-jern fra en bunker pĂĄ 18. hul under anden runde pĂĄ Hazeltine i Minnesota.

– Det er det bedste slag jeg har slĂĄet i mit liv. Følelsen undervejs i slaget var helt ekstraordinær, fortalte Woods til CNN i forbindelse med sidste mĂĄneds Dubai Desert Classic.

US Open i 2002 blev forsinket af dårligt vejr, og anden runde skulle færdiggøres lørdag, hvor Woods hookede sit drive på 18. hul i en bunker. Bolden endte tæt på bunkerkanten, og gav den på daværende tidspunkt otte-dobbelte major vinder en noget akavat opstilling.

– Vinden blæste kraftigt fra venstre og der var træer lige foran mig. Jeg havde et ned-ad-bakke leje, men pĂĄ en eller anden mĂĄde – og jeg ved stadig ikke hvordan – ramte jeg den helt perfekt, slog den op i mod vinden og landede den 7 meter fra pinden.

Woods holede puttet for en birdie, men endte med at tabe med et enkelt slag til landsmanden Rich Beem.