Succestræneren Anders Dahl Christiansen giver dig her et instruktions tip om ”Et atletisk set up”.
– Et atletisk set up indebærer, at du skal have styr på din vægtfordeling, inden du svinger køllen. En fornuftig vægtfordeling i golf er ligeså vigtig som for en målmand, der skal til at tage et straffespark i en fodboldkamp. Er han ikke ”atletisk klar”, har han ikke en chance for at tage straffesparket, med mindre skuddet sidder lige midt på ham. Er du ikke ”atletisk klar”, før du svinger en golfkølle, har du på samme måde minimale chancer for at få succes med dit slag, udtaler Anders Dahl Christiansen
– Det er måske ikke os alle, der kan svinge køllen som en tour pro, men de fleste har de fysiske forudsætninger, der skal til for at kopiere de komponenter, der giver stjernerne ”en atletisk opstilling”, siger Anders, der endvidere også er uddannet fysioterapeut og The Golf Athlete Instructor.
Se, hvad han mener i videoen nedenfor:
Har du lidt fysiske skavanker eller vil du blot forbedre dig, så kan du booke individuel træning med Anders via siden HER. Ved træning m. Anders får du i alle longgame lektioner en video tilsendt af lektionen samt Trackman data under sessionen.
Du kan også se mere om golf rejser med Anders via siden HER – På de kommende rejser kan du forvente gourmet mad, fantastiske destinationer, og EKSTREM ”Value for money”!
I den kommende tid vil du på Teetime.dk kunne se eller gense en række instruktions tips med Anders Dahl Christiansen fra www.trainyourbrain.dk – hvorfra du gratis kan hente en af verdens mest anerkendte bøger om personlig udvikling.
Anders har udgivet DVD’erne ”Det succesfulde golfsving” og ”Det succesfulde shortgame”, der er blevet anmeldt som ”De bedste danske instruktions videoer eller DVD’er nogensinde! DVD’erne kan købes i teetimeshoppen.dk HER.
Tidligere instruktionsvideoer m. Anders Dahl Christiansen:
— o0o —
Anders Dahl Christiansen arbejdede med det danske landshold fra 2006-2010 og var ansvarlig herrelandstræner i 2010, som var det bedste år nogensinde for herrelandsholdet. Han har desuden via sit virke hos, Jim McLean i USA, arbejdet med spillere fra den amerikanske PGA Tour og med flere Europa Tour spillere både for damer og herrer. I årene før landstræner karrieren uddannede Anders sig til Master Instructor, for hos Jim McLean, som er én af verdens mest respekterede trænere.