Video: Længste drive konkurrence op til US PGA

Driver_LongestDrive_equipment-173552Tirsdag blev der afholdt en længste drive konkurrence op til US PGA Championship, og det blev med en lidt overraskende vinder.

Sidste år genoplivede man den gamle tradition med at afholde en længste drive konkurrence blandt deltagerne i årets sidste major.

Rent praktisk ved, at man målte drives på banens 2. hul under tirsdagens træningsrunde og for at vinde, skulle bolden være i fairway. Det er frivilligt, om man vil være med, og den forsvarende mester Louis Oosthuizen deltog ikke, da han kun spillede banens bag-ni:

– Jeg spillede de andre ni huller, så deltog ikke i år. Jeg kæmpede med driveren i sidste uge, så jeg havde nok også misset fairway, sagde Oosthuizen, der sidste år vandt med et drive på 340 yards (ca. 311 meter).

Flere af favoritterne missede fairway
McIlroy ville gerne vise, at han er kommet sig helt over sin skade, og selvom han slog et udmærket drive, så formåede han ikke at holde bolden i fairway, og bolden endte i en fairwaybunker.

— Læs også: Rory forsikrer: – Jeg er 100 % klar

Spillere som Dustin Johnson, Bubba Watson, Jason Day, Tiger Woods, Rickie Fowler og Tony Finau (der kan slå meget langt) missede også fairway.

AnirbanLahiri_st.andrews15-294357Lahiri slog det længste drive i fairway
Anirban Lahiri vandt konkurrencen med et drive på 327 yards (299 meter), mens klub-proen Matt Dobyns blev nr. 2 med 323 yards (295 meter).

De følgende slog knap 290 meter, da J.B Holmes blev nr. 3 med 315 yards, mens Jimmy Walker blev nr. 4 med 314 yards og Jordan Spieth nr. 5 med 313 yards.

Dustin Johnson slog faktisk et 300 meter drive i fairway, men det var i andet forsøg efter han missede fairway med sit første drive, så det var ikke tællende i konkurrencen.

Lahiris vinderslag kan ses i videoen nederst i denne artikel.

Kaymer som ‘Happy Gilmore’
Martin Kaymer, der i øvrigt spillede træningsrunde sammen med Thomas Bjørn, prøvede sig med et ‘Happy Gilmore’ drive, hvor han tog tilløb til bolden. Det blev dog ikke den helt store succes, og en video af det slag kan også ses nedenfor.

En gammel tradition med en pengeclip til vinderen
Sidste år besluttede PGA of America at genoplive den gamle tradition op til US PGA Championship.

Længste drive konkurrencen blev afholdt første gang i 1952, hvor Harold Williams vandt med et 329 yards drive (301 meter). Konkurrencen blev ikke afholdt i årene 1965-73, og blev så en åben konkurrence i 1974 og frem til 1984.

Da Jack Nicklaus vandt konkurrencen i 1963 med et drive på 312 meter vandt han en pengeclip i guld, som han fortsat bruger. Det var også præmien Lahiri, og herudover vandt han $ 25.000, som dog er øremærket et velgørenhedsprojekt efter eget ønske.

Anirban Lahiri vandt med dette drive:
Kan ses nedenfor eller på PGA’s hjemmeside her.

Martin ‘Happy Gilmore’ Kaymer
Kan ses nedenfor eller på PGA’s hjemmeside her.