Andreas Hartø havde lovet at gøre noget specielt på det ikoniske 16. hul, og det gjorde han.
Han lavede en birdie til stor begejstring for de omkring 2.000 tilskuere omkring greenen, men jublen blev endnu større, da han efterfølgende friede til kæresten Louise De Fries.
Og hun sagde ja, som man kan se det i videoen nedenfor.
– Sikke en overraskelse. Jeg undrede mig godt nok over, at der pludselig var flere der filmede mig, men jeg troede bare, det var fordi, jeg havde lovet at hjælpe ham med at kaste en masse kasketter ud til publikum, sagde en rørt Louise efterfølgende til Made in Denmark.
— Læs også: Søgaard foran Kjeldsen og Bjørn
For Hartø blev det til en runde i +3, og i samlet +5 missede han cuttet som nr. 124, men alligevel var han meget glad efter runden:
– Jeg har aldrig været så glad efter en golfrunde som i dag. Jeg er så lykkelig, sagde Andreas Hartø og fortsatte:
– Siden den dag jeg mødte Louise, har jeg vidst, at det var hende, jeg skulle giftes med. Hvad kan jeg sige, jeg kunne ikke være mere lykkelig.
Made in Denmark, leaderboard



















