
Den 19. maj i fjor blev Adam Scott nummer et på verdensranglisten, og ugen efter forstærkede han sin position ved at vinde Crowne Plaza Invitational at Colonial, men siden han har resultaterne været svingende, og vinder han ikke i en af sæsonens to sidste turneringer, risikerer han at gå sejsløs igennem et kalenderår for første gang siden 2001.
– Læs mere: Spieth jagter titelforsvar i Australien
I denne uge er 35-årige Scott tilbage i hjemlandet Australien for at spille med i The Emirates Australian Open, og inden søndagens finalerunde er han på 7. pladsen med hele ni slag op til den førende Matthew Jones.
Det er specielt puttningen, der har været problemet henover sæsonen, og det at gå fra lang til kort putter har ikke været så nemt som ønsket. I denne uge på The Australian Golf Club har Scott haft tydelige problemer på greens, og selv ikke Steve Williams, der for en stund er tilbage på baggen, har kunne hjælpe med at finde en løsning.
Det tegner ikke til at blive til sejr i Australien, og derfor har Scott kun Hero World Challenge i december på Bahamas til at få en sejr.
The Emirates Australian Open, leaderboard.



















