Superstart af Daisy på Tour School

DaisyNielsen_amsterdam15-291665Daisy Nielsen var den eneste af de fem danske damer, der i 2015 har spillet fast på LET Tour, der ikke automatisk fik fornyet sit kort til 2016.
Daisy der i øvrigt blev nummer 15 på Rookie listen, som jo blev vundet af Emily K. Pedersen foran Nanna K. Madsen, blev nummer 98 på Order of Merit og spiller derfor Tour School Final Qualifying i Marokko i disse dage. Her spiller 115 damer først fire runder på to baner. Herefter cuttes der ned til de bedste 60 og delt, der så spiller en runde mere om kort til de 30 bedste og lige i kategori 8a, men de øvrige der klarer cuttet får et kort til et begrænset antal turneringer i 2016.
Final Qualifying startede fredag og slutter først tirsdag. Lørdag er anden runde afviklet, så alle nu har spillet hver af de to baner en gang. Her går det fantastisk godt for Daisy Nielsen der fredag startede med en runde i 68 slag og lagde sig på en delt femteplads. Lørdag var hun to slag endnu bedre i 66 slag og hun er nu på andenpladsen i samlet ti slag under par sammen med en dame mere, mens den førende tysker Lampert er 12 under par efter at have været et slag bedre end Daisy i begge sine to første runder.
Det vigtige i første omgang er top 60 og her er scoren efter anden runde nu et slag over par, mens nummer 30 aktuelt ligger i to under par. Daisy er altså rigtig godt med i forhold til begge cuts, men det gælder i den sidste end også om at få så godt et kort som muligt med henblik på at komme ind i flest mulige turneringer.
Tourskolen blev i øvrigt i fjor vundet af Nanna K. Madsen.
Final Qualifying, leaderboard