
Man skulle mene at en mand, der har tjent over 75 mio. kr. i sin karriere, har råd til at ansætte en havemand. Det er dog ikke tilfældet for walisiske Jamie Donaldson, der åbenbart er gør-det-selv typen – desværre uden succes.
Donaldson, der som Ryder Cup rookie slog det afgørende slag på Gleneagles i 2012, lagde mandag et særdeles grafisk billede op på Twitter med teksten: – Nå, folkens. I min fritid besluttede jeg mig for, at have en slåskamp med en motorsav – og tabe. Ups! Vi ses i Dubai.
— Læs også: Video: Poulter kører ind i træ på skitur
Så for dem der holder regnskab, er stillingen nu 2-0 til motorsave over golfspillere. I september 2014 kostede en lignede ulykke næsten australske Greg Norman sin venstre hånd. Han kom sig dog, og var tilbage på golfbanen efter et par måneder.
Også Jamie Donaldson lyder til at være sluppet nådigt fra sammenstødet med den farlige maskine. Han skriver i hvert fald i sit tweet, at han er klar til spille i Dubai. En turnering der starter d. 4. februar.
So folks in my time off decided to have a fight with a chainsaw and lost! Oops!! C u in Dubai🙄 pic.twitter.com/uyVFfnsULL
— Jamie Donaldson (@DonaldsonJamie) January 18, 2016



















